Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all 619 articles
Browse latest View live

Strøtanker om at være selvforsynet med planter.

$
0
0
Frø, jord, lys, vand og varme og så en masse tid.
Er stortset de grundliggende elementer for at lave sine planter selv. Her i juledagene havde vi besøg af min ældste bror med familie og han kommenterede, at han var imponeret over, at alt i haven var bygget op fra bunden og at jeg lavede næsten det hele selv. Det blev jeg alligevel noget stolt over!


Det fik mig til at tænke mig over årsagerne til det.


Det er glæden ved det. Både en forventningens glæde; Vil det lykkes at få noget ud af frøene? Hvor mange planter får jeg ud af det? Så er det planlægningen omkring udplantningen; Hvilke planter vil klæde hinanden? Hvordan bygger jeg bedene op? Hvor i haven og hvilke farver kan jeg sætte sammen? 


Jeg synes, man får udfordret sine kreative evner i denne planlægning. Jeg er ikke særlig kreativ anlagt, så jeg er virkelig udfordret. Men jeg oplever, at når jeg beskæftiger mig med disse tanker og planer, så slapper jeg af og får ny energi. Derfor må det være sundt at lade hjernen lege lidt.


For mig er det livgivende at være en del af naturen på denne måde og når jeg ser, hvordan planterne vokser sig store ude i haven og sætter blomster uanset om det regner eller blæser, så gør denne "gro-vilje" mig glad og jeg kan ikke være misfornøjet særlig længe!


Jeg må sige, at det kræver en masse tid fra såning til udplantning og denne tid prioriterer jeg højt, for ellers frygter jeg, at arbejdet går tabt og glæderne vil forsvinde. Jeg bruger også gode materialer, da jeg ønsker, at frøplanterne skal have de bedste betingelser for at lykkes.


Nu går jeg ind i min fjerde sæson med vores orangeri og efter vi fik det, er mine såplaner nærmest eksploderet. Før såede jeg i vindueskarmene inde i huset og det sætter sine begrænsninger. 



I eftermiddags havde jeg en rigtig god fornemmelse, da jeg luftede ud i orangeriet, der gik ud på, at jeg kender de overvintrende planter rigtig godt og ved hvordan jeg skal passe dem. Det var også en rar fornemmelse at jeg føler mig rimelig sikker på hvordan jeg skal så de forskellige frø og hvilke betingelser der skal til for at få dem til at spire. Det føltes bare så godt.


Jeg glæder mig til havesæsonen 2015 og de oplevelser der bliver. Jeg håber, jeg også kan komme lidt mere rundt til nogle andres haver - og få inspiration - det ville være interessant. 

Mormor pelargonier

$
0
0
En vigtig arv!
De sidste pelargonier fra min mormors veranda har jeg heldigvis stiklinger af. For et par måneder siden flyttede min mormor på plejehjem og nu skal min kusine, som har købt huset, renovere.


Pelargonierne går helt tilbage til min oldemors tid, så de har en lang historie i vores familie. Jeg har nogle stykker, som jeg de sidste mange år har taget stiklinger af, men nu fik jeg nogle flere, som jeg vil opformere.


Da jeg var en pige på ca. 10 år, lærte min mormor mig, hvordan man laver stiklinger og den metode har jeg brugt lige siden. Vi tager et topskud og nipser de nederste blade af, så der er en stængel på ca. 4-5 cm. Alle øvrige blade bliver siddende. Vi nipser også blomster og knopper af, da de tager for meget næring. Stiklingen sætter vi direkte i blomstermuld og så holder vi jorden godt fugtig indtil der er dannet rødder og nye blade og skud er på vej. 



Min mormors veranda har været et fantastisk opholdsrum for mig sålænge jeg kan huske. På alle tre sider med vinduer var karmene fyldte med pelargonier og det var min drøm i mange år at få sådan et rum en dag.


Da vi fik vores orangeri, var det især vigtigt at der var vindueskarme under vinduerne ligesom i mormors veranda. Det blev der og nu har jeg selv ca. 120 forskellige slags pelargonier.


Min mormor har aldrig gået op i sorts- eller artsnavne, så nu hedder de bare "Mormorpelargoner" her hos mig. Jeg plejer at lave stiklinger til haven,især til det pink og purpurfarvede bed, hvor jeg har pinkfarvede pelargonier.
I andre krukkebede har jeg gammelrosa pelargonier og nu har jeg også fået én, der er ceriserød.


Jeg deler stadigvæk interessen for pelargonier med min mormor og når vi tales ved i telefonen og fortæller om hvor fantastiske vores pelargonier er lige netop det år, så holder vi os ikke tilbage! :)


Min mormors begejstring har i den grad smittet af på mig og i mange år - faktisk altid - så har pelargonierne været mine yndlingsblomster.
Nu har min mormor ikke rigtig plads til at have disse skønne planter længere, men jeg tror nu nok, jeg kan tage en lille stikling med på besøg, så kan den stå på spisebordet!


Jeg har fundet ud af, at de gamle "mormor-sorter" er noget nemmere at lave stiklinger af end de nye sorter. Planterne har mange år på bagen og stikling efter stikling forandrer sig ikke hverken i blade eller blomster, så man må sige, at de er robuste. Jeg vil dog sige, at dette gælder for rigtig mange pelargonier.
Denne teori er jeg overbevist om gælder for mange gamle sorter af havens planter også, ellers havde de nok ikke klaret sig i flere generationer.
Jeg vil i hvert fald passe godt på mine "mormorpelargonier" i rigtig mange år.

Det pibler frem

$
0
0
Forårsløg, sct.hans urt, perlehyacinter og krokus på vej.
Snevejr ingen hindring!


Sct. Hans urt skyder op i krukkerne og det er endda kun en måneds tid siden, de visnede ned!
Det sneede, da jeg cyklede hjem i dag, og måtte lige på en inspiceretur i haven inden det blev mørkt!


I drivhuset er tulipaner og hyacinter på vej op. Måske bliver det et tidligt tulipanflor i år? De andre år har jeg haft krukkerne stående i udhuset i mørke og derved blev skuddene gule og det tog noget tid, før de blev "normale". Dette ville jeg undgå i år, så derfor har jeg sat krukkerne i drivhuset, hvor de også står tørt.


Her er lidt flere beholdere med tulipaner.


Perlehyacinter og krokus på vej.
Det bliver da lidt spændende og se, hvordan foråret bliver i år!

Den fugtstyrede ventilator i orangeriet blæste desværre i stykker ved stormen Egon og nu er der gået næsten 10 dage. Elektrikeren skulle meget gerne komme i morgen for jeg opdagede i dag, at der har dannet sig en smule kondens derinde. Det er ikke godt, da det jo er en trækonstruktion, forhåbentlig er det i småtingsafdelingen, hvis problemet bliver løst i morgen, men jeg har ikke været udsat for det før og håber meget de kommer i morgen.!

Stillebens

$
0
0
Sommer og vinter.
Det er altid sjovt at blive overrasket, synes jeg, så derfor forsøger jeg at dekorere med ting i haven, som skaber blikfang og giver en god oplevelse, når man får øje på det. Det er ikke fordi jeg har mange stillebens, men nogle stykker kan det godt blive til. De kommer her:


En gammel stol, som er blevet malet og stofsædet er fjernet, er blevet plantested for husløg. De kan gro på næsten ingenting.


En kant rundt om sædet gør, at jorden ikke så nemt forsvinder og samtidig kan vandet godt løbe fra, da kanterne ikke er helt tætte. Stolen købte jeg i en genbrugsbutik for 75 kroner og så havde jeg en sjat hvid maling stående. Da stolen var færdig, var jeg så heldig, at Netto solgte billige husløg i små potter - så var den klaret. 


Et gammelt staldvindue fandt jeg i vores udhus. Det blev børstet rent og selvom der mangler noget af glasset, så kunne jeg godt stille det op af husmuren med en duftpelargonie som selskab. Et par sten ved pelargonien holder på krukken, så den ikke vælter i blæst.


Et par gamle frugtkasser stablet ovenpå hinanden har jeg sat showaurikler i potter på. Auriklerne har jeg købt på nettet ved et svensk internetfirma. Desværre har jeg lidt svært ved at få dem til at trives helt godt. I år skal de pottes om i større potter og måske skal jeg finde et nyt sted, hvor der er mere læ. Jeg tror, det har noget at sige. Her er der også pyntet med et par sten, for at gøre kasserne tunge, så de ikke vælter i blæsten.


Det er dejligt med siddepladser forskellige steder, så man altid kan finde sol.


Den gamle bænk har fået nyt liv som pyntebænk, hvor der er planter både sommer og vinter.


Her er den med sne ved juletid.


Her er det mit zinkbord dekoreret med gran og en zinkspand med juleroser i. Zinkbordet har jeg fragtet hjem på cykel for nogle år siden. Det gik skam fint. Det er godt, der findes store elastikker!


Her er det et andet lille havebord, der er vinterpyntet. I potten er det en hebe og så er der et stort hvidt græskar og en sten, som holder det hele lidt på plads.


Lidt lys er altid hyggeligt her om vinteren. De er sat i sukkertoppene, som jeg har plantet i murerspande, der kan tåle lidt af hvert på denne årstid.
Til næste vinter har jeg endnu flere idéer, blandt andet små kogletræer og lammeørekugler samt levende lys, (jeg har købt mange lys!) Der vil også blive med ophæng i træerne. Det hele bliver hjemmelavet, jeg har allerede samlet materialer, og kan bruge hele året på at få det færdigt.
Det er lidt sjovt at forsøge at være kreativ og det gode ved det er, at jeg kan flytte rundt med det hele, så det bliver nyt og anderledes at skabe blikfang på!
Lige nu er yderdøren pyntet med en stjerne lavet af grene. Den har jeg fået af Lisbeth fra Pelargonieklubben. Den har jeg desværre ikke et billede af lige nu - det kommer.

Limfjorden ligger kun et stenkast væk

$
0
0
..så jeg var dernede med kameraet ved solnedgang
Det tager kun 5 minutter at gå derned og jeg tænkte, at jeg ville forsøge mig med nogle billeder dernedefra.


På vej derned går man langs Lindholm Å, der går en buet træbro over til den anden side, som jeg dog lige har passeret.


Her er jeg over på den anden side, hvor der er stisystem og små golfbaner, på hver side af stierne. Man kan gå en tur på 5 kilometer - den tur har vi gået rigtig mange gange på alle årstider.


Lindholm Å løber ud i Limfjorden og her står jeg ved fjorden på det sted, hvor windsurferne går i. Øen ude i vandet er Egholm, hvor der sejler en lille færge i pendulfart til Aalborg. Der er ca. 10 gårde på Egholm.


Her er indsejlingen til Egholm. Det var lige før solen var gået ned. Der var vindstille i dag, så vandet er blikvand, som vi kalder det.


Her ser man hele øen. Jeg har roet rigtig meget i denne del af Limfjorden og kender sejlranden og farvandet rigtig godt. Her på den nordlige siden af fjorden over mod Egholm, er vandet ikke ret dybt, så det er kun småbåde, der kan sejle her.


Her ser man Aalborg, som ligger på den anden side af fjorden. Ca. midt på vandet på dette billede er sejlranden og store skibe kan sejle her. Egholm er udenfor billedet i højre side i forhold til dér hvor jeg står.
Jeg nåede lige at få solens sidste stråler med inden den forsvandt. Klokken er ca. 16.30 og hvor er det rart, at der nu er så lyst på dette tidspunkt.
Jeg håber mange har nydt det gode vejr, det har været i dag.

"Knoldetest"

$
0
0
Dahliaknoldene blev tilset i dag.
De bliver opbevaret i trækasser foret med avispapir, og står frostfrit i udhuset.


Jeg tester knoldene ved at ridse i dem med en negl og hvis de er spændstige og saftige, så er der liv i dem.


Her er der en knold, jeg har ridset i. Jeg kiggede til alle kasser og prøve at ridse i flere knolde og de var alle fine.
Hvis de er bløde med grødet masse, så er de rådnet og skal smides ud. Sådanne knolde er helt færdige.

Da jeg gravede dem op i efteråret, bevarede jeg ca. 10 cm lange stængler på knoldene. Det skulle være vigtigt for at få dem til at spire til foråret. Jeg har dog prøvet at sætte knolde i en potte med jord, hvor stænglen var væk, nogle spirede, men andre satte bare nogle hvide korte rødder ligesom på en kartoffel, og de blev aldrig til noget.
Når der er dannet nye stængler og blade kan man godt fjerne den gamle stængel.
Nu er der weekend, det er dejligt!

Article 0

$
0
0
Juleroser og påskeklokker og fyrretræ i krukke.
For et par måneder siden købte jeg 6 juleroser i potte hos Føtex. De har nu blomstret længe. Jeg vil plante dem ud i bedene om et par måneder. Det er aldrig lykkes mig før at overleve købte juleroser på denne måde, men disse ser så sunde ud, så jeg håber!



Trådkurven fik jeg i fødselsdagsgave og den kan jeg bruge til mange ting.


Påskeklokkerne er på vej op. De står meget skyggefuldt, men det betyder kun, at de blomstrer lidt senere.
I år er jeg så heldig, at jeg har 14 dages fri og ferie i foråret, blandt andet fordi jeg har noget afspadsering, jeg kan bruge. Nogle af dagene vil jeg bruge på at jordforbedre haven. Det ender nok med at jeg får noget kommunekompost fragtet hjem, men jeg overvejer lidt Claus Dalbys topdressing. Jeg går lidt og tænker over det. 


Alle bedene i haven kunne godt trænge til det. Jeg vil gøre mig rigtig umage og kultivere komposten godt ned omkring planterne. Det er tre år siden, jeg sidst har jordforbedret og dengang var det med kommunekompost. Det har jeg aldrig haft problemer med. Nogle siger godt nok, at der er mange ukrudtsfrø i, men måske har jeg bare været heldig.


Fyrretræet i krukke er nu tre år gammelt og det er vokset godt. I år skal det have nyt jord og måske en større krukke. De to første år tabte det -helt som det skal - nåle i efteråret, men det har det ikke gjort i år, måske fordi der har været så mildt. Der har været forstadie til kogler i træet, men de blev ikke til noget. Det er måske lige lovlig meget forlangt af et fyrretræ, som er plantet i en krukke?
Lige pludseligt er der forår!

Pelargoniestatus i orangeriet og gul staudedigitalis spirer!

$
0
0
Pelargonierne har det rimelig godt!
men der er en del brune blade og blomster, jeg må vist igang med at nurse dem lidt - det er også længe siden.


Om en 3-4 uger skal jeg igang med stiklingeformering. Jeg har god erfaring med at klippe pelargonierne ned og lave stiklinger af det afklippede på dette tidspunkt, da det er lige før de vågner af dvalen og vækstsæsonen sarter.




Jeg har efterhånden fundet ud af, at duftpelargonierne er mere hårdføre end zonalepelargonierne. De står i hvert fald meget grønne uden ret mange brune blade. Om sommeren står de udenfor og her har jeg også erfaret, at de kan tåle både regn og blæst.



Heldigvis er der ikke nogen, der er gået ud for mig. Jeg håber, jeg kan lave rigtig mange stiklinger, for jeg får brug for mange dels i Pelargonieklubben og dels til mine foredrag i foråret. Jeg håber, jeg kan lave et par hundrede eller mere :)


Denne dufter så godt af æble - jeg kan aldrig huske hvad den hedder, men jeg har den i blå og i hvid. Jeg er glad for navneskiltene i planterne for ellers er jeg på bar bund! (Næsten:))


Koldrullen med duftpelargonier er et godt bord at sætte planter på. De har det alle godt!


Jeg bliver nødt til at skrive om disse små spirer, som er gul staudedigitalis. For for første gang i tre år spirer de!!! De andre år kom der ingenting op. Nu er jeg SÅ stolt over, at det er lykkes. De er godt nok ganske små endnu, men de er der :)


Ampelpileurt har jeg overvintret i orangeriet, de har blomstret hele tiden. De er lidt bare, men jeg tror, jeg kan lave stiklinger af dem. Jeg har tre planter. Jeg har også taget frø, så jeg kan så nogle. De er meget populære i haven og mange vil gerne have sådan en plante. Jeg lod én blive udenfor og den ser temmelig vissen ud, så jeg er glad for at de tre andre har kunnet klare mosten her i vinter i orangeriet.
Nu varer det ikke længe før sæsonen er skudt igang!

Blomsterforedrag i foråret

$
0
0
Så er der lagt nye datoer ud til foredrag i foråret. Du kan se mere på Blomsterforedrag.dk
Tilmelding på blomsterforedrag@hotmail.dk.


Jeg håber vi ses i orangeriet.
Der bliver også åben have den 2.juli kl.19-21 og den 27.august kl.19-21. Se eventuelt mere om min åben have på Haveselskabets hjemmeside.
Der bliver mulighed for at købe pelargoniestiklinger (Jeg har ca. 120 forskellige slags) og forskellige frø.

Såning af pæon-valmuer

$
0
0
I går fik jeg sået pæonvalmuer, forhåbentlig ikke for sent!
Jeg har fået frø af en lyserød og en rød. Frøene blandede jeg med lidt jord, så de var nemmere at strø ud. Nu håber jeg bare ikke, at det er for sent!

Billede lånt på nettet.

Jeg har sået begge to i det store trekantede staudebed, som i forvejen består af lyserøde og røde blomster. Jeg synes, de er så fine, så tak til Lone, som jeg fik frøene af.


Ung og gammel

$
0
0
Hvorfor er der ikke flere unge i haveselskaberne rundt omkring?
I dag har jeg haft besøg af min 20-årige niece og efter en debat ved generalforsamlingen i Aalborg Havekreds om hvordan man får flere unge til at melde sig ind, måtte min niece lige krydsforhøres :)


Mange unge bor i lejlighed og har slet ikke en have. Min niece bor også i lejlighed og hun vil gerne have nogle krukker og noget grønt udenfor hendes dør, men tid er en vigtig faktor og hun ved, at det ikke bliver passet og derfor har hun ingen krukker ved yderdøren.


"Hvis jeg viste dig, hvordan man lavede stiklinger, ville du så gøre det f.eks. med stueplanter?" Endnu engang var det tiden, der var problemet. Vi snakkede om frøsåning også og jeg fik det svar, at det ville være ærgerligt, hvis man gjorde et stort stykke arbejde for at få nye planter og så det ikke blev passet, fordi man skulle alt muligt andet.


Jeg tror, at når man er en ung børnefamilie, så er der så mange tilbud og så mange aktiviteter familien går til, så haven helst skal være nem og hurtig at holde.
Vi blev enige om at hver ting har sin tid og vi blev enige om, at når man bliver lidt ældre, måske omkring 40 år, så tænker man også over, om man har opnået de ting i livet, man har drømt om og om man vil noget mere inden det bliver for sent. Vi tror, at man tænker mere på sig selv i den alder og ønsker at finde noget, man kan slappe af med og nyde og som giver energi. Alt det lever haven op til!


Måske er der også en del, som ikke ved, hvad der foregår i en haveforening og tror måske, at man bliver medlem for at få et abonnement på et haveblad.
Her tror jeg internettet og sociale medier er en rigtig god oplysningskilde.


Vi blev dog også enige om, at jeg nok var et særtilfælde :) for jeg har altid elsket at lave stiklinger og have vindueskarmene fulde med potter med frøplanter og når jeg tænker mig om, så er havelivet den interesse i mit liv, som altid har været der. Jeg har også dyrket meget sport, været spejderleder og med til håndarbejde i aftenskolerne med mere, men det har altid været i perioder og er gået over. Men interessen for planter og blomster (især pelargonier) hænger ved hele vejen igennem.
HURRA for haven og for planterne :)


Min niece fortalte mig dog, at man kan få en hvid rund tingest med flere rum i som bliver brugt som en køkkenhave indendørs. Man dyrker grøntsager i den. Jeg ved ikke hvad det er for en tingest, men den var vist noget populær blandt unge mennesker! Ikke så dårligt :)

Ompotning af shovaurikler

$
0
0
Det var koldt, men hyggeligt
at potte mine showaurikler om ude i orangeriet i eftermiddags. De trængte i den grad til det!

Førbilleder:


Jeg kunne se, at de var begyndt at skyde. Der var 5 potter, der var liv i og da jeg var færdig fik jeg 7 nye planter.


I sommers placerede jeg showauriklerne i to æblekasser, jeg havde stillet på højkant. Jeg vil så gerne have et supersmart showaurikelteater, men vil ikke så gerne hamre det fast i murvæggen på huset. Måske skulle jeg anskaffe to æblekasser mere.


Jeg kunne godt tænke mig dobbelt så mange, men venter lige lidt, da jeg faktisk har haft lidt svært ved at få dem til at trives. Nu håber jeg, at ny gartnermuld og nye potter får sat gang i væksten. I mellemtiden vil jeg tænke over, hvordan jeg får en pæn opstilling i haven. Hvis der er nogle, der har gode idéer er de meget velkomne!
Tusind tak for den store interesse for det forrige indlæg om unge og gamle havemennesker. Det glæder mig, at så mange har så gode meninger om det.

Fersken-grene og lidt andet godt.

$
0
0
Det ser rigtigt ud!
Der er mange knopper i mit ferskentræ, som står i en stor krukke i orangeriet. Det bliver sjovt at se det blomstre.


Jeg fik det i fødselsdagsgave sidste år og da var der to ferskner på.


Jeg vil gætte på,at det er 2 meter højt. Det er plantet i gartnermuld.


Denne plante fik jeg som en lille stikling for to år siden. Den står ude hele sommeren og det kan den rigtig godt lide. Inden jeg sætter den ud i år, skal den en større potte. Jeg ved ikke hvad den hedder, men én ude på mit arbejde har haft den med hjem fra en ferie syd på.


Jeg har været ude at plukke vintergækker i dag. De står på spisebordet i køkkenet. Det er altid de første forårsblomster vi har indenfor hvert år.


Alle disse fine vaser og potter har jeg fået med hjem fra min mormors hus. De skal inden længe fyldes med forårsblomster og pynte ude i orangeriet. Jeg har en plan om, at der både skal være stedmoder og tulipaner samt andre løgvækster. Jeg er bare ikke helt i forårshumør endnu, synes der er så koldt, men det hjælper altid gevaldigt, når jeg starter med at plukke vintergækker. Lige pludselig er det forår!

Generalforsamling i Pelargonieklubben Nordjylland

$
0
0
En hyggelig dag.
Der var 34 medlemmer og jeg var så spændt på hvordan bestyrelsens arrangementliste for næste sæson blev modtaget, for jeg synes vi har lavet et spændende program.
Vores medlemsblad bliver snart sendt ud og så kan medlemmerne læser mere om arrangementerne.
Snart bliver de også lagt på vores hjemmeside 
Jeg tror, det bliver en forrygende sæson! Det var et flot fremmøde med så mange medlemmer. Villys gule ærter og kogt pølse smagte som sædvanligt rigtig godt!


Jeg har fri på mandag og skal igang med ompotning og stiklingeformering af mine pelargonier. I morgen skal jeg så nogle flere frø, det kunne være dejligt hvis solen kom lidt frem!
Det har været en god dag i dag, men nu er jeg også træt.

Frøsåning.

$
0
0
Solen skinnede i dag og det var lunt i orangeriet.
Jeg har sået 15 forskellige planter i dag og mange af hver slags.


Nogle er godt nok sået lidt tidligere end der stod på posen, men jeg tog chancen og såede dem nu.

Jeg har sået tre forskellige hostaer: Fire and Ice, en blå og en broget grøn og hvid.

Chili, bordauxfarvet.

Pelargonium triste, som danner en knold og var den første pelargonie, der kom til Europa.


Gul Jakobsstige


Matrem almindelig


Græs kolbehirse


Billede er lånt på nettet. Mine kolbehirser bliver røde.

Øjeblomst


Purpur solhat


Kinesisk forglemmigej


Billede lånt på nettet.

Påfugleblomst


Billedet lånt på nettet.

Blåkvast


Billedet lånt på nettet.

Kæmpeverbena


Violfrøstjerne


Billedet lånt på nettet.

Chili, hostaerne og pelargonium triste har jeg sat i vindueskarmen indendøre, da min erfaring er, at de skal have stuetemperatur for at spire. 


Jeg har nu sået næsten halvdelen at det jeg skal så i alt. I år har jeg købt ca. 10 nye frø, som jeg ikke har haft i haven tidligere. Dem der er sået i dag er: Græs kolbehirse, påfugleblomst, blåkvast. Resten ligger i køleskabet og skal sås medio marts.
Kinesisk forglemmigej har jeg heller ikke tidligere haft i haven - den har jeg byttet mig til.

P. triste er første gang jeg sår, den har jeg heller ikke tidligere haft. Den er jeg meget spændt på!
I morgen er det pelargonierne det gælder!

Pelargoniestiklinger anno 2015

$
0
0
Ompotning og stiklingeformering af pelargonierne.
I dag nåede jeg næsten halvdelen af mine pelargonier, som blev klippet ned og pottet om i frisk jord. Jeg klipper ned til ca. halv størrelse og laver stiklinger af det afklippede.


70 nye planter fik jeg. Jeg sætter stiklingerne i maks. 9 cm's potter og jeg tror jeg må ud at anskaffe flere - jeg er ved at løbe tør!


Jeg har 6 zinkbakker på min trappehylde og der er plads til 15 planter i hver. I bunden af bakkerne har jeg hundetæppe, som planterne kan suge vandet op fra. Jeg vander altså direkte ned i bakkerne.


Moderplanterne fik ny jord i potterne og renset for alt vissent. Om en uges tid begynder jeg at gøde med flydende gødning og så skulle der gerne komme godt gang i væksten.


Jeg mangler ca. 60 planter og har besluttet mig for at ordne dem de næste aftener. Jeg håber, jeg er færdig til weekenden.


Mine stiklinger er ca. 10 cm høje og det tager omkring 14 dage før de får rødder. Jeg holder jorden fugtig hele tiden den næste måneds tid og først omkring april lader jeg dem tørre ud mellem vandingerne. I hele sæsonen gøder jeg hveranden gang, jeg vander.


En hel del af planterne er ca. 3-4 år gamle og et par stykker så noget trælse ud, så dem klippede jeg alt det friske af til nye planter og så røg den gamle ud.

Der var også en del, som er vokset igennem hele vinteren med mange nye skud, så dem fik jeg mange stiklinger af og bagefter havde moderplanten stadig en fin størrelse. Der var også nogle, der skulle i større potter. I vindueskarmen er størrelsen ikke større end 13-15 cm, da jeg helst ikke vil have dem for store. Man kan nemlig regulere væksten med pottestørrelsen.
Jeg er slet ikke kommet til mine duftpelargonier endnu. Jeg har nogle stykker, som står i store potter og de er over en halv meter høje. Dem klipper jeg kun topskuddene af, da jeg synes de er så flotte udendørs hele sommeren, når de har en hvis størrelse.
Nu er jeg noget træt i ryggen, så jeg tror jeg sover godt i nat. Jeg arbejdede i 6 timer og synes jeg nåede meget på sådan en god fridag!

Færdig, tjek, og lidt om krydderurter.

$
0
0
Ca. 200 nye stiklinger blev det til.
I dag blev jeg færdig, og fik også vasket vindueskarmene i orangeriet, så nu er alle pelargonier pottet om. Nogle er også kommet i større lerpotter. Jeg tror, der var tre, som røg ud, men jeg kunne heldigvis lave nye stiklinger af noget af dem!






Nogle stiklinger kom jeg i meget små lerpotter, fordi jeg gerne vil beholde dem selv og have mere end ét eksemplar i vindueskarmen. Nogle af de gamle planter er også blevet noget krogede og langstænglede, så de skal nok fornyes efterhånden.


Rosmarin, som jeg overvintrer, er i blomst, den skal nok pottes op. 
De andre krydderurter klippede jeg helt ned til jorden, da jeg tog dem ind i efteråret.


Citronmelisse øverst skyder fra bunden. I zinkspanden har jeg chokolademynte, den er også begyndt at skyde fra bunden. Den tror jeg nok, jeg deler og potter om, da der er rigtig mange nye skud i den. De trænger vist også til at blive renset lidt!


Denne salvie har jeg klippet ned i dag. Den var godt nok vissen, men der er da en lille smule grønt, jeg håber den kommer. Den får røde blomster og er ret flot.
Udenfor har jeg en krukke med sølvsalvie, som jeg såede sidste år. Den er visnet ned i krukken, så forhåbentlig begynder den at skyde fra bunden, når der bliver mere lunt. Jeg har også dusksalvie og staudesalvie, dem frøsår jeg hvert år.

Nogle af de frø, jeg såede sidste weekend er så småt begyndt at spire. Nu kan jeg i hvert fald sige tjek til pelargonierne, tjek til krydderurterne, tjek til staudefrøsåning. Om en uges tid eller to går jeg igang med sommerblomstfrøene. Nu er sæsonen da vist for alvor skudt igang her hos mig :)

Forårsfornemmelser.

$
0
0
Klappet og klart!
Haven er så klar til at få luget bede, fjernet blade og kviste, klippe stauder ned og måske også sætte løgkrukkerne frem? Alle bedene "venter bare på" at jeg skal komme med rive, hakke og skuffejern  Endelig skulle temperaturen kommer over de 4-5 grader, det har været nu længe.


Orangeriet er nu gjort forårsklart. Komposteret kogødning til roserne er hjembragt og nu bliver det MILDERE i vejret. Så nu skal haven luges og klippes!
Jeg tog billeder i går af alt det,som pibler op af jorden, men da jeg kiggede dem igennem, var der så mange visne blade og kviste mellem løgvæksterne, at jeg gemte dem væk igen:)
Nogle vil jeg da godt vise frem!


Min lille magnolia-pind har dobbelt så mange knopper som sidste år - nemlig fire! Også mange bladknopper, så det er også klappet og klart til sol og mildere vejr.

Når bedene er luget igennem er de klar til kompost. I år skal alle bedene jordforbedres med kommunekompost (hvilket jeg altid har været heldig med 7-9-13). Det gør jeg ca. hver 3.år.
I 22 år har jeg tilbragt min forårsferie i den svenske skærgård hos min mormor, hvor jeg har gjort hovedrengøring. MEN i år skal jeg være hjemme HELE ferien og pga. meget arbejde her i vinter har jeg optjent ikke mindre end 2 uger. Jeg er SÅ KLAR til forår i haven!

Claus Dalbys krukkemuld skal fragtes hjem, dahlierne skal snart forspires. Derfor er det skønt at tænke på, at orangeriet er klappet og klart til dette projekt!


I går var jeg i lokalavisen og fik reklame for mine foredrag - foredragene er klappet og klar. 
Nu håber jeg bare, at foråret også er klappet og klart, så skal jeg give den gas!

Ferskentræ i blomst, 400 potter og lugearbejde.

$
0
0
Nu er jeg halvvejs igennem lugearbejdet.
Jeg har vist ikke fået skrevet tydeligt nok, at min 14 dages ferie først finder sted om 3 uger, men jeg er allerede godt igang med havearbejdet alligevel.


Det er lige før, ferskentræet står i fuldt flor. Det er vist noget med at man skal pensle blomsterne for at forstøve dem, så det bliver nok gjort i slutningen af ugen. Spændende om der kommer ferskner til sommer.


Hos KP Kram på nettet fandt jeg billige plastikpotter - under 50 øre stykket, så jeg købte 400 styks! Det var nemlig et problem at finde potter nok til alle mine pelargoniestiklinger og jeg var nødt til at bruge nogle, der var et par centimeter for store i diameter, men jeg håber, det går alligevel. Disse nye potter er 8 cm i diameter og ikke mere end 6,5 cm høje. Det er en god størrelse både at stiklingeformere og så i.


Det store trekantede bed er færdigluget og alle stauderne er klippet ned. Det var ikke et større arbejde, da jeg havde luget det sidst på efteråret. Mange af stauderne titter op af jorden og nogle er allerede kommet et godt stykke op. 
Af en eller anden underlig grund er de primulaer jeg købte forrige år, meget sene. De kommer først op i juni/juli.


Magnolia/rosenhjørnet blev også luget. Slyngrosen Gerbe er skyggetålende og lige nu er grenene meget bløde, så det var ikke svært at føre dem vandret ud og ind i rionettet. Der skulle komme flere blomster, hvis grenene spændes ud vandret for så kommer der nye blomsterbærende skud på grenen. Jeg plantede slyngroserne for to år siden og de er vokset kolossalt. Der er snart ikke plads til flere grene i rionettet!
I bunden af bedet har jeg pyrenæisk storkenæb.


I drivhuset vokser løgvæksterne dag for dag. De bliver nok snart arrangeret på deres pladser udenfor. I år består farverne af creme og lilla. Jeg plejer at have gule og hvide, men i år skulle det være lidt anderledes:)


Der er også gjort lidt rent rundt omkring krukkerne og dem med stauder i, blev klippet ned.


I år er der kun gået én lille krukke til, men jeg tror alligevel jeg skal have en 5-10 stykker til. Det er som om at bestanden bliver forøget med lidt hvert år.


Slyngroserne Parade med storkenæb Vision i bunden blev også spændt fast i rionettet. Bedet blev også luget i dag.
Nu har jeg været fire bede igennem og 7-9-13 jeg så hverken snegle eller snegleæg. Sidste år tog jeg ca. 10 snegle hele sæsonen, jeg håber, det fortsætter sådan, men selvfølgelig helst slet ingen.

I morgen er det Østbedet, der skal luges. I dag har Anders hjulpet mig med at fragte blomstermuld hjem, for nu skal der snart sås sommerblomster i orangeriet. Staudefrøene spirer så det er en lyst:)

Frølinger.

$
0
0
Så er der linet op til store så-aften!
Her til aften har jeg klargjort såbakker med blomstermuld og så- og priklejord samt fundet de frø frem, jeg mangler at så. (Der er mange:)) Det er sommerblomster, det drejer sig om.


Staudefrøene spirer nu.


Øjeblomst, græskolbe, matrem. Øjeblomsten og græskolben skal snart prikles om. (Det er godt jeg har mine nye potter!)


Blåkvast, påfugleblomst, sort kornblomst, kinesisk forglem mig ej.


Gul Jakobsstige, gul staudedigitalis, og to forskellige indianermynte samt astrantia.


Såbakker, der er klar, de skal bare lige vandes igennem.


Frøene er fundet frem og gjort klar. I morgen aften skal der sås!
Viewing all 619 articles
Browse latest View live