Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Forspiring af dahlia

$
0
0
Knoldene var blevet temmelig store, så jeg har delt de fleste.
Jeg delte dem på den måde, at jeg tog en sav og savede dem over på midten. Nogle savede jeg igennem endnu engang og fik fire mindre knolde. Jeg læste i Alt om Haven, at hvis man deler dahliaknolde, skal de ligge og tørre et par dage, inden man lægger dem i jord.
Jeg tog nu chancen og plantede dem med det samme.


Jeg har ikke vandet potterne helt igennem, men bare givet dem en rimelig stor mængde. Jeg fik 15 potter, som jeg satte i orangeriet. Nu venter jeg bare på, at de skal spire.
De har været opbevaret ude i udhuset hele vinteren, og de var heldigvis saftspændte og faste.


Her er en stor knold. Selvom jeg har delt dem i mindre stykker, er der er i hver potte flere små knolde, der ikke blev ramt af saven, så jeg tror på, at de nok skal komme i gang, selvom de ikke har tørret efter oversavningen.
Jeg har stadig 5 kæmpeknolde, som jeg undlod at dele. De skal plantes direkte ud i krukker, når der ikke længere er frost.

Ude i haven ser det rimeligt småt ud:


Dette er vist haveknopurt, der er på vej.


Her er det akeleje, der er kun ganske små skud! 
Men i krukken, der har stået ude hele vinteren, ser akelejen sådan her ud:


Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at den er så meget længere fremme end dem i bedene! Overraskelsernes tid er ikke forbi endnu!

Viewing all articles
Browse latest Browse all 619