Et gammeldags udtryk, jeg er kommet til at tænke over.
Nu da omlægningen af haven er ved at være færdig, er det gået op for mig, at det, der vil få haven til at være spændende og interessant ikke kun er selve strukturen i haven, men i nok endnu højere grad de små tiltag. Det er også det, jeg synes er det sværeste.
![]()
Det har ikke været svært at ændre haven ud fra planen - det har været hårdt med al det graveri, men de små ting, der forhåbentlig vil gøre, at man har lyst til at gå på opdagelse, skal man nok altid arbejde med.
![]()
Jeg kan godt lide at tænke i farver, som er det, jeg tager udganspunkt i, når jeg laver et bed. Farverne skal gerne passe sammen og først derefter tænker jeg på former og løv. Her er det en lyserød ridderspore, som er sat sammen med andre lyserøde, mørkere lyserøde og purpur farver.
![]()
Højden er også en udfordring. Jeg ønsker at mange af mine planter, vil nå en højde på mindst en meter, men alligevel skal højden variere lidt, da det får det til at se ud som om, at planterne altid har stået der. Det tror jeg også, er med til at gøre bedene mere harmoniske at se på.
![]()
Jeg er ved at plante under plantevæggene og ønsker nogle planter, der når en halv meter op og skal få blikket til at søge derhen og give lyst til at studere nærmere. Jeg har kun fundet ud af at plante på den ene side indtil videre. Jeg ønsker ikke at plante ens foran de to plantevægge, da jeg synes, det bliver for planlagt. I stedet må man gerne studere og tænke aha, til mine valg. Her er det f.eks. en purpur vortemælk, to purpurfarvede alunrod, en mor barn og en martsviol. Ved den anden væg er der plantet 4 lungeurt Sissinghurst white. Hvad der skal være på den anden side, er jeg ved at have plads. Det bliver planter, jeg flytter fra et andet sted.
![]()
Hvis ikke de klatreroser, der skal vokse op her af disse to espalierer, fylder dem godt ud og blomstrer meget, så bliver oplevelsen jo nok noget kedelig.
![]()
Hvis ikke jeg får klippet græs og holder kanterne skarpe, så bliver oplevelsen også noget ærgerlig.
Jeg tror på, at hvis disse ting er lykkedes, så bliver jeg rigtig godt glad og tilfreds med min "nye" have. Det vigtigste er, at resultatet af mit arbejde gør mig glad, for det er jo mig, der går derude og det er mig, der skal passe haven og luge og holde pænt. Så hvis der er noget ved havens indretning, der frastøder mig - det kunne være nogle farver, der er sat forkert sammen, ja så bliver det hele noget trælst og så er der ikke andet at gøre end at lave det om! Det er det, jeg mener med at det er de små ting, der gør forskellen.
Grunden til omlægningen af hele haven skyldes, at jeg ikke længere kunne se nogle muligheder i haven, som den så ud før, og det gjorde mig rastløs og jeg løb tør for idéer. Selvom haven er meget lille, så synes jeg, at omlægningen har udvidet haven - der er blevet flere og større bede, der er tænkt i højden og græsarealerne er også mere spændende og der kan stadig plantes en hel del, så måske kan man godt fornemme, at jeg glæder mig så meget til at opleve haven til næste år, når det hele er lidt mere etableret.
Nu da omlægningen af haven er ved at være færdig, er det gået op for mig, at det, der vil få haven til at være spændende og interessant ikke kun er selve strukturen i haven, men i nok endnu højere grad de små tiltag. Det er også det, jeg synes er det sværeste.
Det har ikke været svært at ændre haven ud fra planen - det har været hårdt med al det graveri, men de små ting, der forhåbentlig vil gøre, at man har lyst til at gå på opdagelse, skal man nok altid arbejde med.
Jeg kan godt lide at tænke i farver, som er det, jeg tager udganspunkt i, når jeg laver et bed. Farverne skal gerne passe sammen og først derefter tænker jeg på former og løv. Her er det en lyserød ridderspore, som er sat sammen med andre lyserøde, mørkere lyserøde og purpur farver.
Højden er også en udfordring. Jeg ønsker at mange af mine planter, vil nå en højde på mindst en meter, men alligevel skal højden variere lidt, da det får det til at se ud som om, at planterne altid har stået der. Det tror jeg også, er med til at gøre bedene mere harmoniske at se på.
Jeg er ved at plante under plantevæggene og ønsker nogle planter, der når en halv meter op og skal få blikket til at søge derhen og give lyst til at studere nærmere. Jeg har kun fundet ud af at plante på den ene side indtil videre. Jeg ønsker ikke at plante ens foran de to plantevægge, da jeg synes, det bliver for planlagt. I stedet må man gerne studere og tænke aha, til mine valg. Her er det f.eks. en purpur vortemælk, to purpurfarvede alunrod, en mor barn og en martsviol. Ved den anden væg er der plantet 4 lungeurt Sissinghurst white. Hvad der skal være på den anden side, er jeg ved at have plads. Det bliver planter, jeg flytter fra et andet sted.
Hvis ikke de klatreroser, der skal vokse op her af disse to espalierer, fylder dem godt ud og blomstrer meget, så bliver oplevelsen jo nok noget kedelig.
Hvis ikke jeg får klippet græs og holder kanterne skarpe, så bliver oplevelsen også noget ærgerlig.
Jeg tror på, at hvis disse ting er lykkedes, så bliver jeg rigtig godt glad og tilfreds med min "nye" have. Det vigtigste er, at resultatet af mit arbejde gør mig glad, for det er jo mig, der går derude og det er mig, der skal passe haven og luge og holde pænt. Så hvis der er noget ved havens indretning, der frastøder mig - det kunne være nogle farver, der er sat forkert sammen, ja så bliver det hele noget trælst og så er der ikke andet at gøre end at lave det om! Det er det, jeg mener med at det er de små ting, der gør forskellen.
Grunden til omlægningen af hele haven skyldes, at jeg ikke længere kunne se nogle muligheder i haven, som den så ud før, og det gjorde mig rastløs og jeg løb tør for idéer. Selvom haven er meget lille, så synes jeg, at omlægningen har udvidet haven - der er blevet flere og større bede, der er tænkt i højden og græsarealerne er også mere spændende og der kan stadig plantes en hel del, så måske kan man godt fornemme, at jeg glæder mig så meget til at opleve haven til næste år, når det hele er lidt mere etableret.