Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Påskeklokkebørn, roser og andet haveguf.

$
0
0
Travlt i haven.
Nu er hele haven luget igennem og græsset er slået og fliserne er renset. Jeg har nemlig haft besøg af to haveinteresserede kvinder i eftermiddag.


Roserne var dem, der blev beundret mest i dag.


Geoff Hamilton er rigtig fin i år.


James Galway er også rigtig fin. 



Nu blomstrer kæmpemarguritterne under oliventræet.


Jeg blev noget overrasket den anden aften, da jeg opdagede, at der var knopper i flere af mine georginer. Jeg er spændt på at se farverne på alle de knolde, jeg fik i foråret.


Hjertegræs har jeg i krukker flere steder. Den har jeg sået og er meget glad for den.


Tempeltræ-stiklingen, jeg købte for 2-3 år siden hos Ege, er vokset godt i krukken. Jeg tør nok snart plante den ud i haven.


Denne græs har jeg fået af fru Høneballe. Den trives godt, ser det ud til.


Dværgsolsikken blomstrer nu, den skulle gerne blive mere rosa, når den er sprunget helt ud.


Jeg blev meget glad, da jeg så, at Jomfru i det grønne blomstrer nu. Det er første gang, jeg har den i haven. Jeg såede den i foråret.


Voksurt er også i gang. Den har jeg både i bede og i krukker. 


Nu til påskeklokke-børnene - se lige - det er første gang, jeg har oplevet det. Jeg skulle passe på, at jeg ikke lugede dem væk!


Bowl of Beaty pæonen er så fin. Den har taget over efter bonderoserne. Jeg har også Sarah Bernhard, men den har endnu ikke blomstret her hos mig.


Lupinus Blossom er jeg ret vild med - den er jo lyserød!


Storkenæbben Rosanne blomstrer med fine blå blomster. Den skulle gerne dække hele bedet om et stykke tid og så skal lupinerne vokser op over. Jeg så den anden dag, at man kan klippe lupinerne helt ned, så nåede de at blomstre en gang mere i sæsonen! Jeg ved ikke om jeg tør gøre det!

Viewing all articles
Browse latest Browse all 619