Nedklipning og soignering af stauderne i krukkerne.
I går fik jeg endelig tid til at klippe alt vissent væk i staude-krukkerne. Der var også kommet lidt ukrudt og en masse visne blade i. Nu er det hele fjernet og så skal de bare lige pottes om.
Det spirer i de fleste krukker, så selvom det ser noget "tyndt" ud lige nu, går der ikke længe, før de grønne blade begynder at komme op. Man kan have mange forskellige stauder i krukker. Jeg er lykkedes med:
Hosta
lammeøre
solhatte
Sct.hans urt
Sølvsalvie
Astilbe
Jakobsstiger
Alunrod.
Det er hvad jeg kan komme i tanke om lige nu.
Her er det dagliljer, der er på vej op.
Jeg potter ikke om hvert år - nogle gange bliver det kun hvertandet år og det går fint. Jeg lader det ikke gå længere tid, da rodklumpen skal beskæres for stadig at have plads i potten.
Hvis rødderne fylder det meste af krukken ud, skærer jeg ca. en tredjedel væk og planter om i nyt jord. Efter omplantningen vander jeg godt igennem, og så skal den nok få fat og begynde at gro.
Her er det solhat - en gul - der er på vej op.
Jeg bruger krukkemuld med langtidsvirkende gødning, så jeg undgår at gøde hele sæsonen, men skal "kun" vande. Det bedste krukkemuld, jeg til dato har benyttet, er Claus Dalbys krukkemuld.
Jeg vil gerne give planterne de bedste betingelser, for mange af dem har jeg selv sået eller stiklingeformeret og det er trods alt noget af et arbejde.
Jeg er i fuld gang med at så sommerblomster og tiden flyver bare afsted. Her til aften har jeg sået mange nye spændende planter og det vender jeg tilbage til en anden dag.