Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Pelargonier og staudefrø, der spirer.

$
0
0
Halvvejs færdig med at ordne pelargonierne.
Det går fremad med at klippe ned, potte om og lave stiklinger. Jeg har lavet ca. 60 stiklinger indtil videre. En tredjedel af min samling skal kun renses for visne blade og blomster, for de skal bruges til workshopsene i marts, hvor deltagerne får lov at klippe i dem og lave stiklinger.


Stiklingerne er plantet i 7-9 cm i diameter, potter. De er ca. et par uger om at slå rødder og jorden holder jeg hele tiden fugtig. Jorden er blomstermuld, jeg har købt på planteskole. Det er en jord, hvor der ikke er alt for meget gødning i og det er godt, da det kan svitse rødderne, så planten rådner.


Rødderne vil gerne søge ud mod kanten, så derfor er det vigtigt, at potterne ikke er for store. Nogle mener, at der er varmere ude i kanten og derfor søger rødderne den vej.
Om en måned begynder jeg at gøde, når jeg skal vande dem. Det er flydende gødning. Derefter gøder jeg hver 3.gang jeg vander. Sådan har jeg gjort i årevis og det fungerer fint.


Her ser man moderplanterne, efter at de er klippet ned. De fleste er pottet om i nyt jord. Når jeg laver stiklinger på dette tidspunkt er det fordi, varmen begynder at komme i orangeriet i marts og så kommer pelargonierne ud at deres dvale, som de har været i hele vinteren, hvor orangeriet er køligt. De begynder at skyde og fra marts skal de vandes regelmæssigt. 


Pelargonierne i vindueskarmen bliver også gødet hver 3.gang jeg vander. I højsæsonen vander jeg hver 3.dag, så de bliver gødet ca. 2 gange på en uge. Fra nu af skal de nurses regelmæssigt og have fjernet visne blade og blomster.


Der sker noget med staudefrøene næsten dagligt nu. Her er det kæmpe-marguritter, der spirer. Som man kan se, bliver der rigtig mange planter og det er der en plan med!


I midten spirer den lyserøde ridderspore. Den glæder jeg mig til at få i haven.
Når de blivende blade er kommet, skal frøplanterne prikles om.


En gul stedmoderblomst er også godt i gang.
Derudover er purpur solhatte så småt begyndt, digitalis også. Den mørke stjerneskærm og mamelukærmebusken er endnu ikke begyndt, jeg håber, der snart sker noget med dem også. Den hvide staude-lathyrus har kun ganske få spirer, selvom jeg har sået mange. Det er lidt underligt, men jeg håber da,der kommer flere op.


Dette er opformerede planter i et krukkebed ved gavlen af orangeriet. Billedet er fra 2015. Det vil jeg forsøge at efterligne i år. Jeg kan rigtig godt lide denne sammensætning. Men inden da,skal der ordnes meget - det er så skønt og jeg glæder mig.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794