At høre til.
I dag har jeg været i haven hele dagen. Jeg fik fjernet de sidste rødder i det nye stykke nede ved plankeværket. Nedfaldsblade og birkegrene blev revet væk fra skyggebedet og det grønne og abrikosfarvede bed. De gamle blade i påskeklokkerne blev klippet af og smidt væk. Påskeklokkerne er allerede godt på vej.
![]()
Jeg drak eftermiddagskaffe i orangeriet efter at jeg havde ryddet op derude. Solen kom frem og det var bare så hyggeligt at sidde dér.
Midt i det hele kom jeg til at tænke på min mormor, som gik bort for snart et år siden og jeg kom sådan til at savne hende.
![]()
Heldigvis har jeg så mange minder og hun fik lov til at leve rigtig længe - hun blev 93. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne tale med hende nu, hvad ville hun så fortælle mig? Når jeg har brug for hendes råd, prøver jeg nogle gange at regne ud, hvad hun ville have sagt. Hun havde så stor rummelighed og havde altid en god indgangsvinkel til alt.
![]()
Alle minderne og oplevelserne fik mig på en eller anden måde til at føle, at jeg hører til. Jeg hører til i min mands, min families og svigerfamilies liv. I mine venners liv. Jeg hører til på mit arbejde. Jeg hører til her på vores vej hos naboerne, og i her i blogverden, som jeg lige kan nævne nu. Altsammen fordi det er mine relationer og med dem jeg oplever ting og husker tilbage på ting.
![]()
Det fik mig til at føle mig en smule værdifuld, fordi jeg så også kan bidrage med mine meninger og idéer.
![]()
Det fik mig også til at tænke på alt det, der varer ved; historien, årstiderne, julen og naturen.
Så gik tankerne til haven og planterne og der er faktisk en del trofaste planter, som kommer igen og igen. Jeg har valgt at kalde dem for "mormorplanter" De er de planter, der er nemme at passe, er fuldt hårdføre og meget trofaste fordi man har dem mange år i haven.
![]()
Nogle eksempler: Pæoner, digitalis, akelejer, dagliljer, bonderoser, storkenæb, bare for at nævne nogle.
![]()
Hvis man kombinerer "Mormorplanterne" med roser, opstår der romantik og det er pænt at se på.
![]()
Måske kan man også sige, at ethvert tilhørsforhold har sin egen farve. Min mand har én farve, min familie en anden og mine venner en helt tredje.
Tankerne fik frit løb og så opstod idéen til at skrive en ny havebog! Lige pludselig havde jeg en hel bog i hovedet.
![]()
Lige foreløbig har jeg bare slet ikke tid til at skrive, men nu må jeg se, om jeg kan "gemme stoffet" til senere.
![]()
Jeg er så taknemmelig for, at min dag i dag blev så god, hvor jeg slet ikke kunne få øje på problemer eller negative oplevelser, men bare være tilstede i haven, hvor det var mildt og vindstille og i orangeriet, hvor kaffen var ekstra god at drikke. Og nu er jeg bare så klar til at smøge ærmerne op og starte på en ny uge. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele alle mine flotte roser på billederne med jer.
I dag har jeg været i haven hele dagen. Jeg fik fjernet de sidste rødder i det nye stykke nede ved plankeværket. Nedfaldsblade og birkegrene blev revet væk fra skyggebedet og det grønne og abrikosfarvede bed. De gamle blade i påskeklokkerne blev klippet af og smidt væk. Påskeklokkerne er allerede godt på vej.
Jeg drak eftermiddagskaffe i orangeriet efter at jeg havde ryddet op derude. Solen kom frem og det var bare så hyggeligt at sidde dér.
Midt i det hele kom jeg til at tænke på min mormor, som gik bort for snart et år siden og jeg kom sådan til at savne hende.
Heldigvis har jeg så mange minder og hun fik lov til at leve rigtig længe - hun blev 93. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne tale med hende nu, hvad ville hun så fortælle mig? Når jeg har brug for hendes råd, prøver jeg nogle gange at regne ud, hvad hun ville have sagt. Hun havde så stor rummelighed og havde altid en god indgangsvinkel til alt.
Alle minderne og oplevelserne fik mig på en eller anden måde til at føle, at jeg hører til. Jeg hører til i min mands, min families og svigerfamilies liv. I mine venners liv. Jeg hører til på mit arbejde. Jeg hører til her på vores vej hos naboerne, og i her i blogverden, som jeg lige kan nævne nu. Altsammen fordi det er mine relationer og med dem jeg oplever ting og husker tilbage på ting.
Det fik mig til at føle mig en smule værdifuld, fordi jeg så også kan bidrage med mine meninger og idéer.
Det fik mig også til at tænke på alt det, der varer ved; historien, årstiderne, julen og naturen.
Så gik tankerne til haven og planterne og der er faktisk en del trofaste planter, som kommer igen og igen. Jeg har valgt at kalde dem for "mormorplanter" De er de planter, der er nemme at passe, er fuldt hårdføre og meget trofaste fordi man har dem mange år i haven.
Nogle eksempler: Pæoner, digitalis, akelejer, dagliljer, bonderoser, storkenæb, bare for at nævne nogle.
Hvis man kombinerer "Mormorplanterne" med roser, opstår der romantik og det er pænt at se på.
Måske kan man også sige, at ethvert tilhørsforhold har sin egen farve. Min mand har én farve, min familie en anden og mine venner en helt tredje.
Tankerne fik frit løb og så opstod idéen til at skrive en ny havebog! Lige pludselig havde jeg en hel bog i hovedet.
Lige foreløbig har jeg bare slet ikke tid til at skrive, men nu må jeg se, om jeg kan "gemme stoffet" til senere.
Jeg er så taknemmelig for, at min dag i dag blev så god, hvor jeg slet ikke kunne få øje på problemer eller negative oplevelser, men bare være tilstede i haven, hvor det var mildt og vindstille og i orangeriet, hvor kaffen var ekstra god at drikke. Og nu er jeg bare så klar til at smøge ærmerne op og starte på en ny uge. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele alle mine flotte roser på billederne med jer.