Alle mand i sving!
Anders, min papsøn, Zacharias og jeg har knoklet i haven her i weekenden. Vi har taget plankeværket i bunden af haven ned, fordi vi har noget mere jord bagved, som hører til vores grund. Det er fyldt op med alt muligt skidt og møg, som tidligere husejere bare har smidt dér,
De tre stolper er rester fra plankeværket, længere nede kan man lige skimte et metalhegn. Vores grund går næsten dertil, så der bliver noget mere have til os, når vi flytter plankeværket ned i skellet. Heldigvis er genboerne med på det!
Vi er ved at indhente tilbud fra en anlægsgartner, som skal komme og grave skidt og møg væk med en maskine. Samtidig skal han fælde træerne, så vi får mere sol ind i haven.
Han kommer til at køre noget frem og tilbage mellem mine planter med maskinen, så der bliver nok noget spild. Men jeg tror, jeg kan leve med det, og jeg skal jo alligevel igang med at omlægge bede ifølge min nye haveplan.
Her ser man noget af det skidt og møg, vi selv kunne fjerne. Det er som om, at de tidligere husejere har brugt arealet som losseplads, og heldigvis siger anlægsgartneren, at han sorterer affaldet og kører det væk.
Jeg er i fuld gang med at grave stolper ned til grønne vægge. Jeg er gået i gang med de største, som bliver en væg med 18 stolper, der er 10 cm i diameter og 3 meter lange. De er gravet 80 cm ned i jorden. Det er meningen, at de ikke skal være lige lange. De fire stolper til venstre er endnu ikke stampet fast og så mangler der stadig seks stolper, men jeg orkede ikke mere i dag.
De står en meter fra hækken og væggen bliver 4,5 meter bred. Inden jeg gik igang var jeg ude at måle op i henhold til haveplanen. Det var heldigvis ikke svært. Mit bærbed skal væk, men jeg gemmer planterne, for de skal være et andet sted. Stolperne står lige ud for foldedøren i orangeriet og er en smule bredere. Jeg overvejer lidt at plante en blåregn, men har besluttet ikke at plante noget før til foråret. Placeringen af væggen har også det formål at bryde udsynet til naboens hus, da det ligger ret højt i forhold til vores have. Han er heldigvis med på det og har også ferie i denne uge ligesom jeg, så han har fulgt lidt med i vores projekter.
Jeg tror godt, jeg selv kan klare stolpevæggene og synes, det er rigtig sjovt at lave det. Jeg bruger et pælebor og så stamper jeg hullet til med en lang pind. Jeg har også købt stolper til 5 grønne vægge mere, som kun skal være en meter brede. Disse stolper er 7 cm i diameter og 2,40 meter høje. De skal også 80 cm ned i jorden, men dem når jeg nok ikke allesammen her i ferien. Jeg skal nemlig også holde foredrag onsdag aften, som jeg lige skal forberede og bage en kage til. Men lige nu slapper jeg af foran computeren med tændte stearinlys. Jeg er ganske godt tilfreds, med det, der er nået indtil nu!