Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

62 pelargoniestiklinger

$
0
0
.... indtil videre.....
De sidste tre aftener har jeg "arbejdet" i orangeriet med at klippe og potte mine pelargonier om. Af det afklippede har jeg indtil videre fået lavet 62 stiklinger. Anders synes, det er et helt gartneri jeg har ude i orangeriet! Men jeg var slet ikke klar over, at det var blevet til så mange, før jeg talte dem i går aftes.


Det er rigtig hyggeligt at klippe pelargonierne ned og potte om. Radioen derude spiller P4 musikprogram og jeg sørger selvfølgelig for, at sætte navneskilte i de nye planter. Det er det, der er det sjove, når jeg skal have dem med i Pelargonieklubben Nordjylland.


Jeg mangler stadigvæk ca. 10-12 planter at potte om. Heraf mangler jeg mine fire store duftpelargonier, som skal pottes op i større krukker og der skal klippes rigtig mange topskud af dem. Jeg har nemlig en idé om, at jeg skal have duftpelargonier i flere af mine krukkebede, især ved indgangsdøren og langs husmuren i indkørslen.


I aften holder jeg lige en pause, men så går jeg igang igen i morgen med de sidste pelargonier. Der er trængt ude i orangeriet nu og jeg er noget utålmodig efter, at Anders skal få bygget min trappehylde til stiklingerne, men han er meget travlt optaget, så jeg må slå koldt vand i blodet, selvom det er svært!
Det er så morsomt, at jeg har fået så mange stiklinger ud af mine pelargonier. Jeg har ca. 50 i vindueskarmene og pelargonierne er virkelig taknemmelige, skal jeg love for. 
Jeg er dog glad for at jeg tager en pause i aften, ellers får jeg vist pelargonier på hjernen!!

Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Trending Articles