Duftpelargonier og de kongelige pelargonier.
Mormor-pelargonierne kan også være med i selskabet!
Især duftpelargonier trives godt ude, både i regn og blæst. Faktisk trives de så godt, at de er blevet til hele buske på over 1 meter.
![]()
Denne duftpelargonie er meget blomsterrig med lilla blomster, men det er ikke for blomsternes skyld, at man har den. Det er bladene. Navnet på denne er ukendt, men den er fra Egeskov Slot og dufter af egeblade.
![]()
Her ser man den tæt på, som man kan se, ser den sund ud og der er stort set ingen gule blade.
![]()
Her er en anden i samme bed. Som man kan se, er den næsten lige så høj som vandtønden. Denne er knap så blomsterrig, men får også lilla blomster. Den minder i løvet om Graveolens (eller Dr.Vesterlund), men den dufter anderledes. Jeg har desværre heller ikke navnet på denne.
![]()
Det bliver spændende at se, om de kan være på deres vante pladser, når de skal ind igen. Det er ikke kun i højden, de er vokset, det er også i bredden.
![]()
Denne er pelargonien Graveolens (Eller Dr.Vesterlund) Det er den, som man havde i gamle dage og kaldte den for fiseplanten, fordi den spredte en frisk duft ud i stuen, når man rørte ved den og derved dækkende den over fiselugten i stuen. Navnet Dr.Vesterlund har den fået, fordi det siges, at den har en betændelsesopløsende effekt. Hvis man har ørebetændelse, kan man stikke et blad i øret og så skulle ørepinen forsvinde!
I morgen skal jeg tage en hel del stiklinger fra dem.
![]()
På stakittet er der Dr.Ingrid pelargonier. De har klaret sig forbavsende godt både i al regnen og blæsten. Jeg har været om dem og fjernet visne blomster løbende, så nu er der ret mange blomster i hver krukke.
![]()
Her står et par stykker på trappen. De har det lidt sværere i regnen end de andre, så når de kommer ind, bliver de klippet ned, så de kan skyde fra bunden på ny.
![]()
Kronprinsesse Mary klarer sig også ganske godt. Den er stort set ikke blevet plejet hele sommeren. Jeg har bare fjernet et par visne blade og blomster i ny og næ.
![]()
Mormor-pelargonierne kan også stå ude. Disse står dog lidt under udhænget, så de er beskyttet. Det er stiklinger efter stiklinger fra min oldemors tid og mine planter er stiklinger fra min mormor. Disse er pink og passer godt til det purpur- og pinkfarvede bed. Jeg har også nogle mormor-pelargonier, som er laksefarvede.
Zonalepelargonierne, som de kongelige og mormor-p. er ikke så glade for regn og blæst normalt, så man skal nok prøve sig lidt frem. Dufterne derimod er gode at have ude.
Mormor-pelargonierne kan også være med i selskabet!
Især duftpelargonier trives godt ude, både i regn og blæst. Faktisk trives de så godt, at de er blevet til hele buske på over 1 meter.
Denne duftpelargonie er meget blomsterrig med lilla blomster, men det er ikke for blomsternes skyld, at man har den. Det er bladene. Navnet på denne er ukendt, men den er fra Egeskov Slot og dufter af egeblade.
Her ser man den tæt på, som man kan se, ser den sund ud og der er stort set ingen gule blade.
Her er en anden i samme bed. Som man kan se, er den næsten lige så høj som vandtønden. Denne er knap så blomsterrig, men får også lilla blomster. Den minder i løvet om Graveolens (eller Dr.Vesterlund), men den dufter anderledes. Jeg har desværre heller ikke navnet på denne.
Det bliver spændende at se, om de kan være på deres vante pladser, når de skal ind igen. Det er ikke kun i højden, de er vokset, det er også i bredden.
Denne er pelargonien Graveolens (Eller Dr.Vesterlund) Det er den, som man havde i gamle dage og kaldte den for fiseplanten, fordi den spredte en frisk duft ud i stuen, når man rørte ved den og derved dækkende den over fiselugten i stuen. Navnet Dr.Vesterlund har den fået, fordi det siges, at den har en betændelsesopløsende effekt. Hvis man har ørebetændelse, kan man stikke et blad i øret og så skulle ørepinen forsvinde!
I morgen skal jeg tage en hel del stiklinger fra dem.
På stakittet er der Dr.Ingrid pelargonier. De har klaret sig forbavsende godt både i al regnen og blæsten. Jeg har været om dem og fjernet visne blomster løbende, så nu er der ret mange blomster i hver krukke.
Her står et par stykker på trappen. De har det lidt sværere i regnen end de andre, så når de kommer ind, bliver de klippet ned, så de kan skyde fra bunden på ny.
Kronprinsesse Mary klarer sig også ganske godt. Den er stort set ikke blevet plejet hele sommeren. Jeg har bare fjernet et par visne blade og blomster i ny og næ.
Mormor-pelargonierne kan også stå ude. Disse står dog lidt under udhænget, så de er beskyttet. Det er stiklinger efter stiklinger fra min oldemors tid og mine planter er stiklinger fra min mormor. Disse er pink og passer godt til det purpur- og pinkfarvede bed. Jeg har også nogle mormor-pelargonier, som er laksefarvede.
Zonalepelargonierne, som de kongelige og mormor-p. er ikke så glade for regn og blæst normalt, så man skal nok prøve sig lidt frem. Dufterne derimod er gode at have ude.