Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

I TV

$
0
0
I dag er jeg blevet filmet til et haveprogram, jeg skriver senere om hvornår det bliver vist!
Det er derfor jeg har haft så travlt i haven. Det hele skulle være så perfekt som muligt. Heldigvis havde jeg fri fra arbejde både i går og i dag.


Jeg har flyttet mine iris til en tør og solrig plads i den anden ende af haven, da de ikke har blomstret de sidste to år - sikkert fordi der var for fugtigt og skyggefuldt, dér hvor de stod før. I stedet har jeg plantet et nyt bed på det sted, som består af stjerneskærm, digitalis, kongelys og lammeører.


Udover at luge hele haven og klippe alt vissent væk, havde jeg pyntet lidt op. Disse planter (plain coreopsis) klippede jeg helt ned, da de havde lagt sig ned i vinden. Det afklippede kom jeg i denne gamle æblekasse. Billedet er taget her til aften, så nu er de noget visne, men i formiddags var de rigtig fine.


Min nedklippede jasminbusk blev også dekoreret!


I søndags var jeg på Gug Planteskole og købte et nyt æbletræ, da der var gået sygdom i det gamle. Det er et dværgæbletræ og får store rødgule æbler.


Mit gule bed foran huset blev gjort efterårsklart med lyng og krysanthemum.


Jeg kan godt lide den farve, disse krysanthemum har. Jeg købte tre i Føtex.


Stribet vortemælk, som man nu kan se er stribet! Den er sået i orangeriet og står i en krukke i stenbedet. Den bliver bare pænere og pænere.
Det er virkelig en oplevelse af filme til TV, men det var svært at finde ud af, hvor jeg skulle være i forhold til fotografen, så jeg blev både skubbet og trukket i. Nu håber jeg ikke, det ser alt for unaturligt ud, men de er jo professionelle, så de vidste sikkert hvad de gjorde! Sjovt var det i hvert fald!

Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Trending Articles