Quantcast
Channel: Birgitte på nettet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Pelargoniestiklinger

$
0
0
Store pelargonie-uge!
Hver aften i denne uge "arbejder" jeg i orangeriet. Jeg planter pelargonier om og klipper dem ned. Det afklippede laver jeg nye stiklinger af. Jeg er en tredjedel igennem nu og har allerede lavet en del nye planter.


Min trappehylde er næsten fyldt op. Jeg ved ikke hvor mange stiklinger jeg har. Nogle er fra i sommers, så de er ikke alle nye.
Jeg plejer altid at begynde på at plante om og lave stiklinger her i februar/marts, hvor jeg også begynder at vande lidt oftere, fordi der bliver lunere og mere lyst.


Jeg bruger almindelig blomstermuld og det kræver nok, at de skal plantes om minimum hvert andet år, for så er der nok ikke mere næring i jorden. Disse planter er moderplanterne til stiklingerne. I år er de blevet noget ranglet nogle af dem og det tror jeg, er fordi, de er ved at være et par år eller tre gamle. 


Nogle har jeg klippet helt ned, så der kun er et par blade og nogle korte stængler. Min erfaring siger mig, at når temperaturen stiger, så begynder pelargonierne at skyde med nye blade og efter det kommer blomsterne.


Til ære for Lisbeth på Samsø har Anders taget billeder af mig med saksen for at vise, at jeg klipper topskuddene af, så der bliver ca. 5 cm stængel. Hvis der er blade på dette stykke stængel, hiver jeg dem af. Stænglen skubber jeg helt ned i en potte med gennemvædet jord og presser jorden let omkring stænglen.


Der er nogle, der mener, at der kun skal være 2 eller 3 blade på stiklingen, men det råd følger jeg ikke. Mange af mine stiklinger har flere blade og de bliver til fine planter. Hvis der er blomsterknopper på, knækker jeg dem af, da de tager for meget energi fra planten, så den får sværere ved at slå rod.
Efter ca. 14 dage har de slået rod og så begynder de at vokse. De første par måneder skal man være lidt over dem og knipse de nye små topskud af, for på denne måde forgrener stiklingen sig og bliver en mere kompakt plante. 
Jeg begynder at vande med gødning ca. medio marts og jeg gøder kun hveranden eller hver 3.gang jeg vander.

Jeg er lidt spændt på, hvor mange stiklinger jeg ender op med. For en sikkerheds skyld har jeg taget fire flamingokasser ind til at stille under trappehylden med flere stiklinger i, hvis det skulle blive nødvendigt.

Jeg vil gerne have rigtig mange, så jeg forhåbentlig kan sælge en del!
Har du lyst til at se mine pelargonier IRL og høre om pasning og pleje, så kig ind på www.blomsterforedrag.dk hvor man kan tilmelde sig foredrag!

Viewing all articles
Browse latest Browse all 619

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine